Links til Helle Grarups egne ensembler
Duo-Narrante

Gode historier, gode melodier; gode musikalske oplevelser! Det er det vi gerne vil opnå og af denne fælles vision opstod Duo-Narrante i 2002, på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor vi begge studerede. Vi er nu begge færdiguddannede fra Det Fynske Musikkonservatorium, men vores musikalske kemi har gjort, at vi, på trods af travlhed med hver vores solistiske karriere, stadigvæk arbejder intensivt sammen om at levendegøre vores musikalske vision — og passion.

Konceptet

Narrante er italiensk, og betyder fortællende. Hvorfor har vi valgt dette navn? Fordi vi lægger stor vægt på, at fortælle historier med musikken. Både dem der står i teksten direkte, og de underforståede. Dem man forstår med intellektet, og dem man forstår med hjertet.

Repertoiret kaster sig fra den ene ende af musikhistorien til den anden, og sammenhængen fra det ene værk til det næste er mere bestemt af vores egne subjektive vurderinger, end af logiske sammenhænge i tekst, tonesprog eller tid.

Se og læs mere på http://www.duo-narrante.dk/

Fotagraf: Mette Mathiasen
Magnificat

Magnificat er et ensemble af professionelle sangere, der synger gregoriansk sang på baggrund af studier i tidlig notation. Ensemblet består af 3 professionelle sangere. Eva Rungwald er kunstnerisk leder.

Se mere på http://www.magnificat.dk/

Fotograf: Mette Mathiasen